IP hos LEGO

I samarbejde med Falck Health Care, som er udbyder af sundhedsordningen på LEGO - og hvor jeg indgår i det tværfaglige team i LEGO health klinikken, tilbydes Intelligent Posture (IP) til medarbejderne omfattet af sundhedsordningen.

Intelligent Posture hos LEGO er tilrettelagt som et kursusforløb på 4 uger, med 1 times træning om ugen i 4 uger. Du mærker på egen krop hvad jeg snakker om, mens jeg med et glimt i øjet, formidler viden og indsigter.

IP indgår som en del af, eller i forlængelse af et tværfagligt behandlingsoplæg og foregår i Healthcare klinikken's lokaler.

Du behøver ikke at have en aktuel smertetilstand, problem eller skade for at deltage på IP. IP henvender sig til alle der ønsker aktivt at kunne påvirke egen trivsel.

De allerfleste har sikkert en oplevelse af, at krop og top hænger sammen - hvordan vores krop og top påvirker hinanden, og hvordan vi intelligent kan benytte og anvende disse sammenhænge - det er hvad IP handler om.

Vi vil opleve hvordan vores fysiske kropsholdning ændrer sig i forhold til hvordan vi står, hvordan vi trækker vejret og ligeså påvirkes af hvilke tanker der fylder i vores hoved.

Vi vil også opleve hvordan vores tanker kan påvirkes af vores fysiske kropsholdning, og vice versa.

IP konceptet indeholder vigtige komponenter omkring kroppens holdning, vejrtrækning, medfødte reflekser, nervesystemet indflydelse og hvordan vi kan påvirke disse i gavnlig retning.

IP handler også om musklernes funktion og koordination, smertekontrol og håndtering. og hvad vi selv kan gøre - alt sammen integreret og formidlet på forståelig vis, og med hensyntagen til den enkeltes behov og forudsætninger.

IP skaber således sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed - ved at kunne have fokus på fysiske og mentale delelementer, og samtidig integrere disse i en fælles sammenhæng.

Posture betyder holdning - og jeg kalder Intelligent Posture - en intelligent holdning til holdning.

Læs mere om IP her

Invitation til 4 ugers forløb

Brug denne formular hvis du er omfattet af Lego's sundhedsordning og ønsker en invitation til det næste 4 ugers IP forløb.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.