Hvor mange gange i løbet af en dag, kan man egentlig ha´ Corona ?
-spurgte én af mine gode kolleger, da vi talte sammen forleden.
Jeg vidste præcis hvad hun mente, med spørgsmålet. Også selvom spørgsmålet i sig selv, ikke giver umiddelbar mening.
Bag spørgsmålet ligger noget ofte overset, dog meget reelt. Nemlig hvor stor en rolle vores tanker kan spille i forhold til vores følelser, og ikke mindst i forhold til dét vi oplever i kroppen.
Og at vi lige så ofte er ubevidste om tankerækker og følelser og hvordan de påvirker kroppen
Det er ikke fordi vi er særligt hverken sensitive eller letpåvirkelige, eller ved at blive skøre, for den sags skyld. At det sker – er almindeligt for langt de fleste, ja for ikke at sige, alle.
Tænk bare på “at have sommerfugle i maven”, eller at mærke mundvand når du ser et billede af en gul citron.
Dét er netop sammenhæng mellem en tanke, en følelse og hvordan de påvirker kroppen.
Altså noget du og jeg oplever.
Kroppen fortæller det som hovedet ikke bevidst registrerer.
“Hvor mange gange i løbet af en dag, kan man egentlig ha´ Corona” ?
I forbindelse med, stille og roligt at skulle tilbage til en mere normal hverdag, kan det let blive den tanke-følelse-fornemmelse i kroppen der kommer til at køre i ring – en tanke, der forstærker en følelse, der forstærker det vi mærker i kroppen. En spiral der udmatter.
Ringen kører ofte ubevidst. Hvorfor det er en udmattethed der kan komme snigende.
Nogle er bedre til at være bevidste end andre. Og være opmærksom på lækager af paralleltanker -der ubemærket optræder, som vand fra under en dør.
Vi opdager det ikke, før vi får våde sokker. Eller før kroppen sætter i bakgear.
Min pointe er, at vi alle er helt almindelige, når vi oplever samme eller lignende sammenhænge mellem kroppen og toppen.
Og også almindelige, hvis vi “skal have våde sokker” før vi stopper op.
Min kollega forleden er kvinde. Mænd oplever samme sammenhænge.
Måske præsenterer fysiske symptomer, som følge af uvante mentale belastninger, sig forskelligt mellem kønnene, og mere hos nogen end hos andre, men de optræder, og de er reelle.
Tegn på, at man mentalt er ved at miste sin balance, er forskellig fra person til person.
Nogle oplever symptomer i hovedet og får svært ved at koncentrerer sig, oplever en svækket hukommelse, bliver sort-hvid tænkende og mister evnen til at rumme kompleksitet. Eller oplever humørsvingninger, frustration, utryghed og uro.
Mens tegn på, at man er ved at miste sin balance, hos andre, kan være af mere kropslig karakter. Det kan være en sitren i armene, en brusende fornemmelse i hovedbunden, hovedpine eller en gammel skavank der “giver lyd fra sig”.
Hvis man oplever dette, kropsligt såvel som i hovedet, er det vigtigt, at man tager det alvorligt, på samme måde som man ville ved andre tegn på sygdom.
Lad os derfor være fælles, og gøre os umage med at lave check-ins på hinanden, og skabe rum til både at spørge, snakke og at lytte.
I en arbejdsmæssig sammenhæng er det selvfølgelig (optimalt) en leders ansvar overfor sine medarbejdere – men lad os tilgå det at lytte til hoved og krop med fælles opmærksomhed -de færreste har prøvet dette før.
At få mulighed for at tilkendegive hvad man oplever, er ofte en kilde til at kunne bryde en negativ spiral, og derved en mulighed for fornyet energi.
Og det er virkelig god psykologisk medicin, at vi kan mærke, at andre genkender måden vi har det på.
Det er overordentlig vigtigt at vide, og kende til kroppens og toppens samspil – fordi en bevidsthed giver os bedre mulighed for at agere og handle.
Nogen gange skal vi have en hjælpende hånd til at komme tilbage på sporet, af den viden og bevidsthed vi har.
Mit ønske er, at vi tilgår dét at lytte til hoved og krop med fælles og kollektiv opmærksomhed.
For mit bud er, at de færreste har prøvet at være i lige netop denne situation før.
Intelligent Posture handler om sammenhænge mellem krop og top – og hvordan vi gennem øget viden og bevidsthed skaber mulighed for at passe bedre på og selv og andre.